Løbehold

Løbehold 2018

Vi løber fra Løbestedet ved Egholmskolens hovedindgang, dog fra Mosen (Rendsagervej 5) den sidste onsdag i hver måned, samt mandage (fra 16. april) frem til september.

Du kan frit vælge fra uge til uge, hvilket hold du vil løbe på.

For alle hold gælder, at du skal være fyldt 15 år.

Vi glæder os til at løbe sammen med jer!

 

Onsdage kl. 19

 

Hold 1 – Begynderholdet (Claus)

For kvinder/mænd som har lyst til at løbe, men endnu ikke er kommet i gang.

Man skal regne med at være aktiv 30-45 min. pr. gang.

Vi starter langsomt op, med mere gang end løb, for at forebygge overbelastning.

Målet er at kunne løbe 5 km i løbet af efteråret, hvor vi så småt begynder at løbe med de andre hold, så man kan blive udfordret på den gode måde.

Og så skal vi samtidig have det sjovt - det er vigtigt!

 

Hold 2 – Motionsholdet (Majbrit og Laila)

Dette hold er for løbere, der har været på begynderholdet sidste sæson og for løbere, der kan løbe min. 2 km uden pause.

Vi starter op med ture på omkring 4 km og der trænes hen imod at kunne løbe 8-9 km i et stræk til oktober. I træningen vil der indgå fartlege, men fokus vil være at øve et kontinuerligt løb.

Vi har en "forløber" og en "bagløber" og løber ud og hjem i samlet flok.

Tempoet vil være mellem 6.20 og 7 minutter pr. kilometer.

 

Hold 3 - intervalholdet (Lotte og Michael)

Dette er holdet med masser af sjove intervaller og afveksling. Man skal kunne løbe 7 km uden stop.

Hver 3. eller 4. uge løber vi længere ture uden intervaller.

Løbetempoet på dette hold vil ligge på 5,45 - 6 min. pr. km.

Der bliver mange forskellige ture, og intervaltyper, og forhåbentlig gode oplevelser og løbeture.

Distancen ligger ikke fast fra gang til gang, men vil afhænge af dagen, og dit eget løb, idet intervallerne primært vil være individuelle.

Målet er at øge dit løbetempo, og til efteråret løber vi op til 10-12 km.

 

Hold 4 – Løbeholdet (Jesper og John)

For løberen, der løber 2-3 gange pr. uge. For at kunne deltage på dette hold, bør du kunne løbe 10 km på 55 minutter, svarende til knap 11 km/timen eller 5,30 min./km.

Vi løber ca. 60-75 minutter. Hvor langt det bliver, afhænger af de fremmødte og hvad vi finder på under løbeturen. Vi vil forsøge at gøre turene så afvekslende som muligt.

Uanset hvordan træningen afvikles, er det målet at vi alle bliver udfordret, og ingen kommer til at kede sig.

 

Hold 5 – Løbeholdet med lidt mere fart på (Niels og Lars)

Er for den rutinerede løber, der ofte løber 3-4 gange pr. uge. For at kunne deltage på dette hold, bør du kunne løbe 15 km med en fart pr. km på ca. 5,15 eller ca. 11,5 km/timen.

Vi løber ca. 60-75 minutter. Hvor langt det bliver, afhænger af de fremmødte og hvad vi finder på under løbeturen. Vi vil forsøge at gøre turene så afvekslende som muligt.

Uanset hvordan træningen afvikles, er det målet at vi alle bliver udfordret, og ingen kommer til at kede sig.

 

Mandage kl. 18 fra Mosen (Rendsager 5, 2625 Vallensbæk)

 

½-maratonholdet (Michael) Kun frem til 10. september 2018

Formålet med holdet er at kunne gennemføre Copenhagen Half den 16. september 2018.

Selvom du ikke ønsker at deltage i CPH Half er du velkommen til at deltage på holdet.

Der løbes efter en plan, som vi forsøger at følge, men afvigelser kan forekomme.

Tempoet følger onsdagens hold 3, og der vil måske blive indlagt små overraskelser undervejs.

For at deltage på dette hold skal du være vant til at løbe 5-6 km, 2-3 gange om ugen.

Se løbeprogrammet her

Kontakt Løb i Vallensbæk - kontakt@lobivallensbaek.dk